Er din kommune investeret i at
ødelægge kloden?
Det er ikke længere økonomisk ansvarligt at investere i fossile brændsler

Investeringer i fossile brændsler er efterhånden forbundet med stor risiko. Olieprisen er styrtdykket og mange kulselskaber drejer nøglen om. Børsen har sammenholdt fire forskellige brancheindekser fra energisektoren via data fra Bloomberg, der viser, at aktiekursen for både olie og kul er faldet drastisk, mens aktiekursen i vind og sol er steget (se figuren nedenfor)

”Grønne aktier udkonkurrerer kul og olie” af Anne Skjerning, Børsen 17. dec. 2015: http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/129349/artikel.html

På lang sigt ser det ikke bedre ud for de fossile energiselskaber. Ifølge Danske Banks chefstrateg Frank Øland er det ”en industri, der ligger og venter på, at der ikke er brug for den længere”. Dette hænger sammen med verdenssamfundets beslutning om, at de globale temperaturer maksimalt må stige 2 grader. Ifølge FNs klimapanel og det Internationale Energiagentur kræver det, at to tredjedele af alle kendte fossile reserver bliver i jorden. Det giver sig selv, at hvis to tredjedele af kendte fossile reserver skal blive i jorden, så er de ikke det samme værd, som de vurderes til, når kommuner i dag investerer i dem. Med andre ord risikerer kommunens investeringer at blive til såkaldte strandede aktiver (stranded assets). På godt dansk betyder det, at ens investeringer mister værdi.

"A carbon budget consistent with a 2°C target would render the vast majority of reserves ‘stranded’ — oil, gas and coal that will be literally unburnable without expensive carbon capture technology, which itself alters fossil fuel economics."

Citat af Mark Carney, Direktøren for Bank of England, der advarer investorer om risikoen ved at investere i fossile brændsler. http://www.carbontracker.org/news/bank-of-england-warns-stranded-assets-pose-threat-to-financial-stability/

Det er ikke etisk ansvarligt at investere i fossile brændsler

Klimaforandringer kommer ikke kun til at have uoverskuelige konsekvenser for dyr og mennesker på den anden side af kloden. Også her i de danske kommuner vil konsekvenserne af klimaforandringerne være til at mærke.

Brug af fossile brændstoffer som kul og olie kan føre til kræft, hjertekarsygdomme og astma. EU vurderede i 2015, at der hvert år dør 3.060 danskere på grund af partikelforurening svarende til ca. 30.000 mistede leveår. Både det anerkendte internationale medicinske tidskrift the Lancet og FN’s klimapanel anerkender således, at fossile brændsler er forbundet med mange både direkte og indirekte trusler mod folkesundheden. Klimaforandringer medfører nye globale sygdomsmønstre, så mange tropiske sygdomme vil trives længere nordpå herunder malaria. Klimaforandringer kommer ikke kun til at have uoverskuelige konsekvenser for dyr og mennesker på den anden side af kloden. Også her i de danske kommuner vil konsekvenserne af klimaforandringerne være til at mærke.

Dertil kommer, at klimaforandringer fører til flere naturkatastrofer, tørke og øget hungersnød, hvilket vil betyde flere klimaflygtninge, der kan øge flygtningepresset på de danske kommuner.

I Danmark medfører klimaforandringerne øget risiko for både hedebølger og koldere vintre. Det har konsekvenser for kommunernes mest sårbare; de ældre og børn. Hedebølgen i Europa i 2003 kostede mere end 70.000 liv. Endeligt vil skybrud og stormfloder forekomme hyppigere, hvilket bl.a. betyder flere oversvømmede kældre, der øger risikoen for skimmelsvampe. På længere sigt vil vi også miste land og kommuner til havet.

Ved at droppe de sorte investeringer, kan kommunerne sende et stærkt signal til omverdenen om, at de ønsker en fremtid uden brug af fossile brændsler og accelererende klimaforandringer.

… Og nej – aktivt ejerskab er ikke løsningen

Aktivt ejerskab fremføres indimellem som et modargument til at frasælge sorte investeringer. Gennem sine investeringer er kommunerne medejere af en række fossile selskaber. Aktivt ejerskab er ideen om, at kommunerne gennem deres medejerskab kan yde indflydelse på selskaberne. Men eftersom kommunen har overdraget ansvaret for at udføre aktivt ejerskab til forvalteren af kommunens midler (fx Danske Bank eller Nordea), så har kommunerne ikke selv direkte mulighed for at påvirke fossil-selskaber til at omstille til grøn energi. Kommunerne kan heller ikke hindre fossil-selskabernes lobbyisme mod klimapolitiske forslag. Derfor er aktivt ejerskab ikke et velfungerende redskab for kommuner til at løse klimaudfordringen.