Din pensionsopsparing er investeret i at
ødelægge kloden
- og du risikerer tilmed at pengene går tabt...
Er du studerende? Har du ingen pensionsopsparing?

Det er særlig vigtigt, at yngre generationer er med til at gøre pensionsinvesteringer mindre klimaskadelige, også selvom du måske slet ikke har en pensionsordning endnu. Når der er lang tid til, at du skal på pension, er det særligt vigtigt for dig, at investeringer i klimaskadelige aktiviteter stopper, så verden til den tid er stabil nok til, at du overhovedet kan nyde en pensionisttilværelse.

Det er faktisk studenterbevægelser i USA, der har startet den nuværende bølge med frasalg af værdipapirer i kul, gas og olie ved at få universiteterne til at frasælge deres. Det er nøjagtig hvad pensionsselskaberne også bør gøre, så kul-, gas- og olieselskaberne ikke får adgang til midlerne.

Hvornår og hvordan vælger man pensionsordning?

Når du er færdiguddannet og begynder at arbejde, vil du blive tilmeldt en pensionsordning eller opfordret til selv at finde et pensionsselskab. Mange ansatte, især i det offentlige, kan ikke selv vælge pensionsselskab, og mange privatansatte kan heller ikke vælge frit. Mange er altså tvunget til at vælge et selskab, der investerer i kul, gas og olie, og derfor er med til at underminere en stabil fremtidstilværelse. De, der kan vælge frit, har desværre ikke mange muligheder for at finde en ansvarlig pensionsordning.

Måske har du via et studiejob allerede en pensionsordning, du gerne vil påvirke, eller måske vil du bare gerne gøre pensionsinvesteringer grønnere for vores alle sammens skyld.

Du har en unik mulighed for at påvirke andre

Du kan allerede nu tilkendegive din mening:

  • Skriv under på at pensionsselskaberne bør sælge deres værdipapirer i kul-, gas- og olieselskaber.
  • Spred budskabet via Facebook og Twitter. Efter du selv har skrevet under, vil du kunne følge med i hvor mange af dine venner, der skriver under på din opfordring.
  • Spørg dine forældre og familie hvilken fremtid, de har tænkt sig at give videre til dig. Foreslå dem, at de også går med i initiativet.
  • Vær kreativ. Gå sammen med dine venner og andre studerende og brug jeres særlige kompetencer til at skabe opmærksomhed om problemet.
Deltag i initiativet AnsvarligPension

Klik på linket herunder. På næste side kan du angive at du ikke er medlem af et pensionsselskab, og derefter skrive under og deltage.

Skrid til handling nu og deltag i initiativet